skyggerne kommer

Skyggerne kommer

Det var en mørk og stormfuld aften, marina var på vej hjem fra sin veninde, Sofia. Da marina var henne ved sin hovedindgang, høre hun nået i busken, hun skynder sig at låse op, og går ind. ” hej mor, hej far jeg er hjemme ” sagde Marina højt. ” hej min skat ” svarede de. Marina gik over i sofaen og sætter sig ved sidden ad dem. Hun falder hurtigt i søvn, men vågner hurtigt igen. ” jeg tror jeg går i seng nu, godnat ” siger marina ” godnat min skat ” siger hendes mor og far glad. Hun går op ad trappen og hen ad gangen. Lige pludselig går lyset ud, hun får et chok,og falder ned på gulvet og slå hoved, smerten skød op for hendes baghoved. Op i loftet kan hun fornemme en stor, sort skygge der kigger på hende. Skyggen er helt rød om munden ” dryp, dryp ” blodet drypper fra skyggens mund lige ned på hendes hoved. Skyggen slikker sig om munden. Hun føler en angst inde i sig, pludselig kommer nyset igen. Marina kigger forsigtigt op i loftet igen, men skyggen er væk. Hun rejser sig forsigtigt op og gør ind på hendes værelse. Hun for en dårlig for fornemmelse, hun bliver svimmel og falder om.
Marina vågnede med et sæt ” hvad er der min skat ” sagde moren bekymret. Marina faldt lettet ned igen, det var bare et mareridt. Hun havde ligget her inde hele tiden. ” jeg havde bare et merit” sagde marina med hjertet helt oppe i halsen.

Næste morgen stod marina op, for hun skulle i skole. Hun skynde sig at spise morgen mad og tage tøj på og inden længe var hun ude ad døren. Solen skindede og himlen var blå, hun mærkede varmen brede sig i hendes krop. Det værste var at hun skulle gå igennem den mørke skov. marina kig forsigtigt ind i den mørke skoven, hun mærkede en kold vin suse forbi hende. Hårene sprang op fra kroppen. Skoven var lang, Men hun var der næsten. Hun hørte en hvæsen fra skoven, hun løb alt hvad hun kunne, men det var ikke nok. Hun blev felet bag fra, hun skreg og vred sig rundt. ” tag det roligt det er bare mig ” sagde en stemme ” Thomas din idiot, jeg blev mega bange ” sagde marina til Thomas. De grinede lidt også løb Thomas videre ” men Thomas det var da også dig der sagde den der hvæse lyd ik” spurgte marina nysgerrigt. ” hvad snakker du om ” sagde Thomas forpustet og løb videre. ” hvad ” viskede marina. Hun skynde sig at løbe gennem skoven og hen til skolen og ind i klassen og sætte sig på sin stol. Hun stønnede forpustet. Hun kiggede ud ad vinduet og tilbage på tavlen igen, hvor deres lære, Anders stod og skrev på tavlen. Ordene begynde pluslig til at bevæge sig, hun blev svimmel da hun fandt ud ad hvad der stod. Med store bogstaver ”jeg kommer, hver forberedt ” hun rystet med hoved, og kiggede på tavlen, men nu stod der noget andet. ”5790+3347=.........”. marina var meget forivret og lidt bange. Hun skynde sig bar ud på wc da de var færdige med skolen. Hun vaskede sit ansigt og kiggede ind i spejlet, hvor hun så en lille sød pige stå med vand i hovet. Hun kiggede igen ind i spejlet og der så hun så en den store, sorte skygge fra hendes mareridt. Hun vendte sig om og skulle lige til at skrige, men der var ingen skygge, kun en lille sværm af sort støv, som blev mindre og mindre. Hun løb ud fra wc med et skrig efter sig. ”stoopp” hørte hun en visken. ” hvem der” spurgte Marina bange. ” det er bare mig skyggernes konge” hun hørte visken snore rundt om hende.